Kondens på ydersiden og indersiden af termoruden?
Oplever du ansamlinger af fugt og vand på indersiden af dine termoruder? Eller måske på ydersiden? Prøv at læse med her i dette indlæg og se, hvad kondensens opståen kan skyldes, og hvordan du kan komme den til livs.
Hvorfor opstår kondens?
Kondens opstår, når luft af forskellige temperaturer mødes. Der er nemlig forskel på, hvor meget fugt luft kan rumme alt efter hvor høj eller lav en temperatur den har. Kold luft kan ikke indeholde lige så meget vand som varm luft kan, og det betyder, at når varm luft rammer en kold overflade, så afgiver den typisk en del af sin fugt. På den måde kan det ske, at når den
varme luft fra dit hjem rammer den kolde luft på dit vindue, må den afgive noget fugt – og denne fugt ser du i kondensen på indersiden af din rude. Det samme gør sig gældende med den kondens som du nogen gange vil kunne konstatere på ydersiden af ruderne. Denne kondens kommer typisk i morgentimerne, når temperaturen stiger mens vinduesglasset endnu er
koldt efter natten. Her sker samme forunderlige ting: Den varme luft rammer den køligere rude, og må afgive en del af sin fugt: Ruden dugger.
Hvad kan jeg gøre for at undgå den?
Der er desværre ikke så meget du kan gøre for at undgå kondens. Du kan naturligvis ændre temperaturen derhjemme og dreje den tættere hen på den, som er aktuel uden for. Men det er nok de færreste her under vores nordiske himmelstrøg, der dog vil gå så langt for at opnå at undgå kondens. Nej, en bedre løsning er nok at have et viskestykke eller en klud klar til simpelthen at tørre kondensen af, når den opstår, så den ikke skal forstyrre dit udsyn.