Floatglas fremstilles af sand, soda og kalksten med små tilsætninger af dolomit og feldspat. Produktionen sker i en kontinuerlig proces, hvor det smeltede glas flyder ud på et bad af smeltet tin. Glasmassen formes til et glasbånd og køles ned og skæres op i passende formater, Det største anvendelsesområde er som bygningsglas i vinduer, døre, facader og tag. Her er glastykkelsen normalt mellem 3 og 12 mm.